Proletärer fick betalt för att spela fotboll

I senaste numret av Weekendavisen recenseras Jesper Högströms bok Blågult - fotbollslandslaget genom 100 år. Läsningen är underhållande. Rolig för att recensenten jämför dansk och svensk fotbollskultur, samtidigt som han beskriver ländernas politiska och kulturella utveckling. I Danmark präglas fotbollen av ett borgerlig individualistiskt ideal, i Sverige är det kollektivet, massan, arbetarrörelsens ideal som formar fotbollskulturen. För snart hundra år sedan utgjordes det danska landslaget av officerare, bankfolk och akademiker. Svenskarnas lag innehöll ”proletärer som fick betalt för att spela”.

Weekendavisen anmäler Högströms bok i positiva ord. ”... Jesper Högströms fortjeneste er at vise, hvorledes det svenske landsholds spillestil og selvopfattelse mættedes i en rent ud ideologisk modstilling til danskerne, der i mere end et halvt århundrede endnu fastholdt borgerskabets fodboldopfattelse. I Idrottsbladet kom det til en heftig meningsudveksling allerede under Første Verdenskrig, da redaktøren fremhævede en »højere kultur« på det danske landshold og henviste til, at Danmark jo stillede med to officerer, to bankfolk og tre akademikere på holdet.

Da svenskerne året efter, i 1917, igen mødte danskerne og i det mindste havde held til at score i 1-2 nederlaget, var Per-Albin Hansson at se på tribunen. Socialdemokrat og senere statsminister, som formulerede samfundsvisionen om Folkhemmet. Hansson og de øvrige 20.000 tilskuere så nysseligt og let ophøjet dansk pasningsspil over for et svensk mandskab i fuldtonet fight og knoklerstil.

Jesper Högström: »Finessen med denne sejrende svenske fodboldstil – kantet, funktionel og energisk i kontrast til danskernes gentlemanagtige ’fodboldkultur’ – var, at den indeholdt elementer, som også den frembrydende arbejderbevægelse kunne identificere sig med. Fodbolden var i sig selv moderne og demokratisk i forhold til de gamle aristokratiske, individuelle sportsgrene. Og den nytilkomne, svenske spillestil, der i kontrast til den danske kom til at bygge på samtræning, kondition og hårdt, kollektivt arbejde, passede overordentlig godt med arbejderbevægelsens moral og værdier. Fodboldlandsholdet var nu på relativt kort tid blevet arbejderklassedomineret, og i lighed med proletariatet havde det en verden at vinde.”

”Alene de to svenske scoringer mod Grækenland tirsdag aften demonstrerer spændet på det nuværende svenske landshold. Petter Hanssons 2-0 scoring var ærkesvensk med knæ, pandebrask og muskelkraft og noget, der lignede tilfældigheder, men alligevel ikke er rent held. Vi har set det så mange gange før fra svensk side. Den svenske back står helt oppe på modstandernes mållinje, og han er ikke for fin til at knokle kuglen ind over stregen. Det er resultatet, der tæller.

På den anden side Zlatan Ibrahimovic’ åndeløst smukke artisteri til 1-0. En så uhyrlig og så risikabel ambition, hvor hele den lange krop er spændt for netop at tvinge bolden op i det fjerne målhjørne. Det er skønheden, der tæller.”