Arvo Pärt - den främste nu levande kompositören

Arvo Pärt, den estniske kompositören, får i dagarna det danska prestigefyllda Sonningpriset. I den ofta läsvärda Weekendavisen (tänk att motsvarande tidning är otänkbar i Sverige. Vilket fattigdomsbevis!) kan man läsa följande om denne, enligt min uppfattning, främste nu levande kompositören;

”Det politiske klima i Sovjet beskriver Uffe Ellemann-Jensen (tidigare utrikesminister): ”Mange valgte at gå i eksil for at slippe for undertrykkelsen. Det gjorde Arvo Pärt, som i lange perioder havde pålagt sig selv tavshed, fordi de sovjetiske kulturkommissærer ikke brød sig om hans musik.”

”For Arvo Pärt er det at komponere det samme som at træk¬ke vejret. Det er hans liv. »Hvad gør et barn, når det leger alene? Det synger. Hvorfor synger det? Barnet synger fordi det glæder sig over et eller andet kønt, det bliver inspireret af et eller andet. Det er sundt og helt naturligt. For voksne er denne til¬stand betydelig mere kompleks, for denne harmoni er slået i stykker, den er tabt«, siger Pärt. Han har i sit smil, ja i hele sit væsen, bevaret barnets umiddelbarhed og nysgerrighed over for det nye, og han fastholder stædigt denne endnu ikke erfaringsramte renhed så godt det lader sig gøre inde i musikken.”

”Pärts musik er tonal (man kan høre melodien), den er harmonisk (man kan høre akkorderne), den er rytmisk set rimelig overskuelig og den gentager det hele i en uendelighed. Musikken består ret beset af rytmisk ukomplicerede motiver med en melodilinie, der ofte ikke er andet end brudte treklange eller skalaer. Æstetisk knytter musikken som ‘lyd’ an til tidlig musik med gregoriansk sang som vigtig inspirationskilde, og komponisten genopliver Bachs tanke om at skrive til Guds ære.”